Øjenlågsoperation: Bliv afklaret inden indgrebet
Er du utilfreds med dine øjenlåg, så kan det være, at du som mange andre overvejer en øjenlågsoperation. Men der er langt fra overvejelse til udførsel. Derfor kan det være en god idé, at undersøge, hvad indgrebet indebærer, inden du springer ud i det.
Mange mennesker har tunge øjenlåg
Tunge øjenlåg er en udbredt grund til at mange ønsker en øjenlågsoperation. Der kan dog være forskellige grunde til, at man har eller får tunge øjenlåg. Nogle er fx født med det, mens andre med alderen vil opleve, at huden bliver mindre elastisk, og at de øvre øjenlåg kan begynde at hænge. Generelt skyldes det dog, at man har et overskydende lag fedt, hud og muskel, som tynger øjenlågene ned. Det er også vigtigt at huske på, at øjenlågene kan virke tungere i bestemte situationer. Det sker fx, hvis man har festet og drukket alkohol, hvor fedtet i mellemtiden har optaget væske.
Skal jeg få foretaget en øjenlågsoperation?
Dét er et spørgsmål, kun du kan svare på. Men jeg vil alligevel forsøge at hjælpe dig lidt på vej. Først og fremmest skal det være en beslutning, du tager for din egen skyld. Ingen mennesker er ens, og ofte er det også vores forskelligheder, der gør os til dem, vi er. Men hvis du dagligt er generet af dine tunge øjenlåg, så kan det måske tyde på, at forandring er det rigtige. Det gælder både fysiske gener – hvis dine øjenlåg fx skygger for dit synsfelt, men også psykiske forhold såsom dårlig selvtillid. Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan få betalt din øjenlågsoperation af sygesikringen, hvis du har et fysisk problem.
Hvordan foregår operationen?
En øjenlågsoperation er en proces i flere dele. Først skal du til en indledende samtale med lægen, som fortæller dig om indgrebet og dit nye udseende. Du vil også blive afklaret i forhold til det efterfølgende forløb, hvilke bivirkninger der kan være osv. Selve operationen foregår ved, at der lægges to snit på hvert af dine øjenlåg. Herefter fjernes det overskydende hud, fedt og muskel og sårene syes sammen med en tynd tråd. Du skal herefter jævnligt lægge is på øjnene for at mindske hævelsen. Trådene fjernes efter en lille uge og efter 4-6 måneder skal du til kontrol hos lægen.
Det er altså et relativt ukompliceret indgreb. Alligevel bør du overveje nøje, om det er evt. komplikationer værd. Vil du gerne vide mere om øjenlågsoperationer? Så kan du klikke her.